Da bageren en lørdag aften gjorde kassen op, så han til sin overraskelse, at der mellem sedlerne var en falsk hundredkroneseddel. Ærgerlig lagde han den til side for at aflevere den til politiet mandag morgen.
Om søndagen havde bageren lukket. Han glemte sedlen, og mandag formiddag kom han til at bruge den, da han indbetalte nogle penge på posthuset. Fra posthuset gik sedlen videre til slagteren. Slagteren betalte sin tandlægeregning med sedlen, og lige inden bagerens lukketid stak tandlægen indenfor og brugte sedlen til at betale med. Da tandlægen skulle betale 32,25 kr., gav bageren hende 67,75 kr. tilbage, naturligvis i "rigtige" penge.
Hvem havde nu tabt på disse hændelser, og hvor stort havde tabet været?