Det hele begyndt for godt og vel et års tid siden, da en idé var trådt ind i mit hoved og blevet hængende der uden at ville ud igen. Idéen sagde: "Det dér sprog - latin - det lyder spændende. Hvad mon det egentligt går ud på?" I første omgang var en tanke i fuld gang med at fortælle idéen, at det var nytteløst at prøve at blive mere klog på latin, for jeg var jo for længst færdig med min uddannelse, og latin var nok lidt for komplekst til at jeg sådan lige ville kunne lære mig selv det.
Det var ikke med ønsket om at starte på en ny uddannelse eller fordi mit job krævede det, at jeg tog ned på VUC og tilmeldte mig et halvt års aftenskoleforløb i latin sidste år i maj. Det var idéen, der havde gjort mig nysgerrig; og som bekendt er det nysgerrigheden, der driver værket. Hvad gemte sig bag de underlige og flotte ord? I medierne kunne man høre, at faget latin skulle fjernes som obligatorisk fag for de sproglige gymnasieelever, og det var med til at skærpe min interesse. Hvad var det for en viden, som det nu ikke længere var nødvendigt at have? Måske kunne man snart ikke længere komme til at lære det nogen steder - og så var det jo om at skynde sig at gribe chancen.
De få fraser, min hjerne var i stand til at genkalde sig, virkede tillokkende, og jeg blev besat af en stor iver efter at finde ud af, hvad ordene egentlig betød. Desuden havde det altid irriteret mig, at det er så pokkers svært at vinde i Quibbler, specielt når man spiller mod øvede mensanere. Med en viden om latin kunne jeg måske gøre mig håb om et lille forspring.
Undervisningen forløb fra slutningen af august - to gange tre timer ugentligt - indtil jul. Jeg var lidt spændt på, hvem der ud over mig kunne finde på at melde sig til et latinhold, og hvad de andre skulle bruge det til. Det viste sig, at holdet bestod af 17 personer, med stor aldersspredning. De fleste var ligesom jeg blot blevet interesserede i sproget. Nogle stykker havde planer om at uddanne sig til lægesekretærer, og mente, det ville være en fordel at kunne latin. Allerede efter få gange kunne jeg mærke, at det begyndte at blive krævende at følge med i gloser og bøjningsformer. Frafaldet på holdet begyndte lige så stille. Efter en måneds tid måtte jeg klare mig som eneste mand på holdet. Lektiebyrden var ca. halvanden times forberedelse per gang, og da jeg samtidig har fuldtidsarbejde, kunne jeg godt mærke at der ikke var meget fritid tilovers. Kun ni elever gennemførte på holdet.
Jeg benyttede samtidig undervisningsforløbet til at afprøve forskellige studieteknikker, som jeg ikke før havde benyttet mig af. Mind mapping skulle jeg lige vænne mig til, men det fungerede rigtig godt at skrive notater ned med forskelligt farvede kuglepenne. Det var af stor værdi at repetere stoffet undervejs. For at det ikke skulle blive for ensformigt, sørgede jeg for at sætte mig på en ny plads i klasselokalet til hver lektion.
Læreren var fantastisk dygtig, og jeg blev fanget af undervisningen. Glad fortalte jeg kollegaer, venner og familie om, hvilket spændende emne jeg havde kastet mig over. Den typiske reaktion var: - "Latin?! Og hva' vil du så med det?" - "Jeg vil vide hvad det er for noget" - "Jamen hvad vil du bruge det til?" - "Jeg læser det bare for sjov" - "???". Det var håbløst at forklare folk, at jeg rent faktisk syntes, at latin var spændende og interessant at fordybe sig i.
Interessen holdt semesteret igennem, og det var med stor stolthed, at jeg efter endt kursusforløb kunne gå ud af eksamenslokalet med et 13-tal. Karakteren kan jeg ikke bruge til noget, men jeg syntes det var rigtig spændende. Nu ved jeg meget mere om Cæsar, Cicero og Plinius. Jeg har fået en fornemmelse for sprogets opbygning og de vigtigste gloser - og jeg ved en hel del mere om grammatik. Latin er så fyldt med logiske regler og intensiv analyse af hvert eneste ord, man læser, at faget som sådan kræver lige så meget logisk tænkning som matematik. Samtidig er der så mange undtagelser og ord der staves ens, men betyder noget forskelligt, at man til tider skal være særdeles kreativ for at kunne få overblik over en tekst. Det har absolut været interessant og lærerigt at fordybe sig i sproget og grammatikken. Hermed min opfordring til andre, der overvejer at kaste sig over latin eller et andet emne, som man har fået interesse for. Det er værd at følge sine idéer.
"Quid, quid latine dictum sit, altum viditur"
Det latinske alfabet: A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T V X Y Z
Romerne skrev I for i og j, V for u og v. ÆØÅ fandtes ikke. De små bogstaver blev først opfundet omkring år 800.
Følgende ord er ikke særligt svære at oversætte til dansk: VILLA, CIRCVS, MVS, STVDIVM, IVRA, VINVM, IVLIVS
På latin kan man ikke se om navneordene er i bestemt eller ubestemt form: "Mensa" kan både betyde et bord og bordet.
På latin findes ordene Ja og nej ikke. Hvis man vil sige ja, kan man sige: "Ita est" = Sådan er det.
Mange danske ord kommer fra latin. Eksempelvis: Scribo= jeg skriver; schola=skole; tabula=tavle; penna=pen; carta=kort; familia=familie; radix=radise; caulis=kål; eventualis=eventuelt; video=jeg ser, audio=jeg hører
"Hokus pokus" er den folkelige omskrivning af "Hoc est corpus Christi" = Dette er Kristi legeme. Fra den kristne nadver.
Navneordene og stedordene på latin bøjes i kasus. På latin findes: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ.
Udsagnsordene bøjes både i tid og tal samt indikativ/konjunktiv og aktiv/passiv.
Til tops -
Kommentarer, ros og konstruktiv kritik modtages med glæde af webchef: Jacob Skouboe
