Politiken 17 juni 2001, 1 . sektion side 6 Af Anders Smith
Når det regner, og man skal hen over f.eks. en gårdsplads til fods (uden paraply), bliver man så mest våd, hvis man går, eller hvis man løber, spørger H.P. Christensen, Rågeleje.
Hvis man løber, er man kortere tid ude i regnvejret, men da man løber regnen i møde, får man også mere regn på sig pr. minut, man er ude. Det kræver derfor en nærmere analyse for at se, om det bedst kan betale sig at gå eller løbe.
Først betragter vi det tilfælde, hvor det ikke blæser, og regnen derfor falder lige ned. Når man bevæger sig gennem regnen, vil man med sit forsideareal feje hen over et volumen, der er lig med arealet ganget med den strækning, der tilbagelægges. Hvis regnen er konstant, vil der hele tiden befinde sig et bestemt antal dråber i dette tænkte volumen, som ligger i vejen for en. Man vil derfor få dette antal dråber på sig, hvad enten man går eller løber.
Det kunne derfor se ud, som om at det er lige meget, om man går eller løber. Imidlertid rammer regnen også ovenfra på hovedet, og jo længere tid man er ude (dvs. jo langsommere man går) jo mere vand får man i hovedet. Derfor kan det bedst betale sig at løbe.
Hvis det er modvind, bliver det endnu mere fordelagtigt at løbe, da man hvert øjeblik får blæst mere regn imod sig. Udtrykt matematisk bliver det effektive volumen, man møder, ens forsideareal gange (strækningen plus (modvindshastigheden gange tiden)), hvorfor det gælder om at gøre tiden så lille som muligt.
Hvis man har medvind, kan det bedst betale sig at bevæge sig mindst lige så hurtigt som medvinden, så regnen ikke når at ramme én på ryggen. I alle tilfælde er det derfor mest fordelagtigt at løbe.
Til tops -
Kommentarer, ros og konstruktiv kritik modtages med glæde af webchef: Jacob Skouboe
