Daglige opgaver og hovedbrud
Test dig selv eller udfordr dine venner.
Noget at tænke over: jask

Google
Web kalkulu.dk

Hypotetisk spil

Backgammonteori

Spørgsmål:
Kan man i backgammon komme i den situation, at ingen af spillerne kan komme videre? Altså at spillet går i stå, fordi der ikke er nogen gyldige træk tilbage. Gad vide, om den situation nogensinde er opstået i praksis.

Svar:
Situationen i backgammon, hvor ingen spillere vil kunne flytte, kan kun opstå, hvis en af spillerne laver et ulovligt træk. Dvs. spilles der efter reglerne kan situationen ikke opstå. Her tænker jeg på de officielle internationale regler og ikke evt. hjemmelavede regler. Situationen kan eks. opstå hvis man overser, at man står på baren, mens modstanderen har lukket hjemland, og man slår med terningerne, og flytter således at man kommer til at slå modstanderen på baren samtidig med at man lukker sit eget hjemland. Så vil ingen af spillere kunne flytte nogle brikker, da de begge er spærret inde på baren. I praksis vil man nok blive enige om at annullere sidste træk da det åbenlyst må have været ulovligt.

Man kan også godt argumentere for at spillet kan gå i stå hvis terningerne af en eller anden grund bliver ved med at slå noget forkert. Eksempelvis kan spillet ikke komme i gang før man har fundet ud af hvem der skal starte. Hver spiller skal rulle en terning, og den der slå højst skal starte. Hvis begge spillere slår det samme, slår man om. Spillet kan derfor ikke komme i gang, hvis spillerne bliver ved med at slå det samme. Modargumentet er, at sandsynligheden, for at det sker mere end nogle få gange, er forsvindendende lille. Og sandligheden for at spillerne aldrig kommer i gang er lig nul. Man bliver ved med at slå indtil spillet kommer i gang. Det vil ske på et tidspunkt, hvis blot man slår længe nok.